Info og priser
Den første konsultation starter med en grundig gennemgang af hestens historik, eventuelle udfordringer og dine observationer som ejer. Herefter vurderes hestens holdning, bevægelsesmønster og kropslige balance.
Efter behandlingen får du vejledning om eventuelle øvelser, træningstilpasninger eller forholdsregler, der kan understøtte hestens udvikling.

Vigtig info!
For at jeg kan foretage en grundig undersøgelse, er det vigtigt, at din hest kan håndteres sikkert og roligt. Hesten skal kunne stå på stald under behandlingen. Hvis den ikke trives med at være alene, er det en god idé at have en rolig foldmakker, som kan stå i en naboboks eller medbringes efter behov.
Som en del af undersøgelsen skal jeg se hesten blive mønstret i skridt og trav på et fast, jævnt underlag. Afhængigt af problemstillingen kan det også være nødvendigt at se hesten i longe for at vurdere dens bevægelsesmønster.
Det er en fordel, hvis hesten er tør og nogenlunde ren ved ankomst, så undersøgelse og behandling kan gennemføres under de bedste forhold.
Hesten der modtager behandling må gerne få strå før og efter behandling, men ikke under. Der skal være ro, der hvor der behandles - det er både af sikkerhedsmæssige og terapeutiske årsager. Ved udfordringer der har stået på i længere tid kan det kræve flere behandlinger.
Alle diagnoser udredes og stilles af dyrlægen. Fysioterapi og osteopati er sekundær, supplerende behandling. Har du mistanke om noget alvorlig kontakt altid dyrlægen først.

